En invitation til at mærke livet med hele kroppen
Har du nogensinde haft fornemmelsen af, at skoven kigger tilbage?
At træerne, vinden og fuglene ikke bare er baggrund, men nærværende væsener? Ikke med ord, men med susen, dufte, blikke. Som om verden ikke kun bliver oplevet af dig – men også oplever dig.
Det er kernen i naturforbindelse: at opdage, at vi ikke står udenfor naturen, men er en del af den.
.
Naturforbindelse og dybdeøkologi
Vi mennesker er sansende væsener. Men hvad hvis vi også bliver sanset? Filosoffen og økologen David Abram beskriver, at vi ikke lever på jorden, men i den – som én stemme blandt mange i et levende fællesskab.
Abram peger på, at vores bevidsthed ikke er en neutral skærm. Den er en kropslig portal, hvor verden mærkes og ændrer sig med vores bevægelser. Når vi går i skoven og træder et skridt til siden, forandrer lyset sig, farverne skifter, konturer bliver dybere. Det er naturens levende dybde.
Fra flade billeder til sanselig deltagelse
I en tid præget af skærme er vi blevet til tilskuere. Vi kigger, swiper, zoomer – men vi bevæger os ikke i det, vi ser. Naturen bliver “indhold”, ikke virkelighed.
Dybdeøkologi minder os om, at vi er indvævet i et levende væv, hvor alt sanser alt. Et biocentrisk verdenssyn, hvor livet – ikke mennesket – er i centrum.
.
Arne Næss og det økologiske selv
Den norske filosof Arne Næss, der grundlagde dybdeøkologien, stillede spørgsmålet:
Hvem er vi, når vi holder op med at tro, vi står over naturen?
For Næss var dette ikke teori, men livserfaring. Det spirer frem, når vi mærker, at vi er forbundet med naturen: når stilheden ved fjorden føles som et nærvær, eller når et egern bliver til et “du” i stedet for et “dyr”.
Han talte om det økologiske selv – en identitet, der rækker ud over individet. Når vi handler ud fra dette selv, beskytter vi ikke bier eller træer af pligt, men af glæde og genkendelse.
.
Øvelse: Gå ind i dybden
Næste gang du går en tur, så prøv dette:
- Stop op. Vælg et lille sted – en gren, en sten, en plet med mos.
- Bevæg dig langsomt omkring det. Læg mærke til, hvordan formen ændrer sig.
- Luk øjnene. Lyt. Mærk vinden. Duften.
- Åbn øjnene igen. Er verden den samme?
Og så det store spørgsmål:
Er det dig, der betragter landskabet? Eller landskabet, der betragter dig?
.
Naturforbindelse i praksis
Når jeg tager andre med på oplevelser i naturen, er jeg ikke blot optaget af, at vi skal lære om naturen. Jeg forsøger at tilrettelægge oplevelserne, så vi husker, at vi er natur.
Naturforbindelse starter ikke i hovedet, men i kroppen. I huden. I sanserne. I åndedrættet.
Så næste gang du mærker vinden mod din kind eller hører solsorten i skumringen – stop op. Ikke for at forstå. Men for at være med.
Du er ikke udenfor naturen.
Du er en del af den.
Og den er en del af dig.
/Jonathan Lilliendal
Inspiration til denne artikel:
David Abram:
- The Spell of the Sensuous (1996)– Et hovedværk i dybdeøkologi og øko-filosofi, hvor Abram udfolder idéen om, at perception er sanseligt og gensidigt mellem menneske og verden.
- Becoming Animal: An Earthly Cosmology (2010)– En poetisk og filosofisk undersøgelse af, hvordan mennesket kan genindtræde i en sansende, levende verden.
Arne Næss:
- Økologi, samfunn og livsstil (1976, på norsk)– Her introduceres begrebet “dybdeøkologi” og det økologiske selv. En personlig, undersøgende og systemkritisk tilgang til, hvordan vi lever og forstår vores relation til naturen.
- Life’s Philosophy: Reason and Feeling in a Deeper World (2002)– En tilgængelig sammensmeltning af følelse, etik og filosofi, hvor Næss viser, hvordan glæde og dybde hænger sammen med økologisk ansvarlighed.
Supplerende:
- Robin Wall Kimmerer: Braiding Sweetgrass (2013) (er også oversat til dansk) – En smuk sammensmeltning af urfolksviden, botanik og økopoetisk tænkning. Kimmerer skriver med samme sanselige og dybe tone som Abram.
./b