Oplevelser med Naturforbindelse Sydfyn
Aktuelle naturoplevelser på Sydfyn
Naturforbindelse Sydfyn tilbyder guidede ture, saunagus, fordybelsesdage og sanselige naturoplevelser i landskaberne omkring
Geopark Det Sydfynske Øhav.
Hver oplevelse er en invitation til at mærke forbindelse – til naturen, kroppen og fællesskabet
Kystvandring, sauna og havdyp
Kom med på en guidet vandring langs kysten, hvor vi oplever den særlige natur med alle sanser. Vi udforsker sammen fortællinger om samspillet mellem natur og mennesket som landskabet her indeholder. Vi afrunder turen med sauna og havdyp med udsigt udover Det Sydfynske Øhav.
Pris: 350 kr | 4,5 timer | Max 12 deltagere | Næste datoer: 14. maj kl. 10.30-15.00 – en del af Geopark Dage
Naturvandring og koncert: En oplevelse i Rødme Svinehaver og Egebjergmølle
Kom med på en fejring af UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en guidet tur i Rødme Svinehavers særlige natur og intim koncert i Egebjerg Mølles hyggelige ramme.
En del af Geopark Dagene 2026
Pris: 250 kr | 4 timer | Max 40 deltagere | Dato: lørdag d. 16. maj kl 13-17
Saunagus ved kysten på Sydfyn
Saunagus med udsigt til havet på Syltemae Camping
Vi veksler mellem varme i saunaen og havets kolde vand, mens duften af æteriske olier fylder rummet.
Det er en sanselig oplevelse med nærvær, natur og fællesskab.
Pris: 100-160 kr | 1,5 timer | Max 6 deltagere | Løbende nye datoer
Guidet naturvandring i Rødme Svinehaver
Oplev et af Fyns bedst bevarede overdrevsområder. På turen mærker vi landskabet med alle sanser og udforsker den særlige natur samt spor fra istiden i det kuperede terræn. Det er en guidet tur fyldt med ro, nærvær og forbundethed.
Pris: 200 kr | 3 timer | Max 20 deltagere | Næste datoer: kommer snarest
Bestillingsture – Skræddersyede naturoplevelser i Det Sydfynske Øhav for virksomheder, skoler og familier
Vi tilbyder skræddersyede naturoplevelser, der forbinder dig og din gruppe med Det Sydfynske Øhavs smukke landskaber. Vores ture er designet til at give dig en fordybende, lærende og sanselig oplevelse, uanset om du er en virksomhed, der søger teambuilding, en skole, der vil bringe undervisningen ud i naturen, eller en familie, der ønsker at skabe minder sammen.
Læs mere på vores side om bestillingsture
“Sustain the ones who sustain you and the earth will last forever”
Robin Wall Kimmerer
.




