Naturvandring & koncert:
En oplevelse i Rødme Svinehaver og Egebjerg Mølle
📍 Mødested: Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup
💰 Pris: 250 kr
⏰ Lørdag d. 16. maj 2026, kl. 13-17
Guidet naturvandring i Rødme Svinehaver og koncert i Egebjerg Mølle
Kom med og fejr UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav med en guidet tur i Rødme Svinehavers vilde natur og en intim koncert i Egebjerg Mølles hyggelige ramme.
Rødme Svinehaver er et af Fyns mest enestående overdrevsområder, hvor istidens spor og menneskets samspil med naturen stadig er synlige. Her inviterer vi dig med på en sanselig og reflekterende guidet tur, der afsluttes med en intim koncert med den lokale musiker Martin Spens. Under koncerten kan du nyde sydfynske specialiteter og vi slutter fejringen af med fællessang
Tilmelding
Udfyld tilmeldingformular nederst på siden eller
Send en SMS til +45 30 11 20 04 med dit navn, antal deltagere og dato for arrangementet.
Du modtager en bekræftelse på SMS med betalingsmulighed og praktisk info inden for 24 timer. Din tilmelding er først gældende, når betalingen er registreret.
Hvad venter dig?
Guidet tur i Rødme Svinehaver: Vi bevæger os gennem åbne overdrev, små søer og skov, hvor du gennem sanseøvelser mærker naturen og landskabets unikke karakter.
Indblik i geologi og kulturhistorie: Forællinger om istidens kræfter, dannelsen af Det Sydfynske landskab og menneskets samspil med naturen.
Intim koncert med Martin Spens: Efter turen inviterer vi til en afslappet samling med Martin Spens’ sange i Egebjerg Mølle. Martin spiller en blanding af bløde, melankolske sange og mere livlige numre, med mange referencer til naturen.
Sydfynske specialiteter: Der serveres snacks, most, the og kaffe hovedsagligt fra lokale virkesomheder, som kan nydes under koncerten.
Fællessang: Arrangementet afsluttes med et par fællessange, hvor vi alle kan synge med og opleve den særlige stemning af at være sammen.


Hvad tager du med dig?
– En dybere forbindelse til naturen og små øvelser, du kan bruge i din egen hverdag.
– En mindeværdig oplevelse med koncert og fællessang i Egebjerg Mølle.
– Indsigt i områdets geologi og kulturhistorie – og hvordan det hele hænger sammen.

Din vært og guide:
Turen guides af Jonathan Lilliendal, uddannet friluftsvejleder og Geopark Guide i. Han står bag Naturforbindelse Sydfyn og brænder for at skabe forbindelse mellem mennesker og natur.
Praktisk info
– Tid: Lørdag d. 16. maj 2026, kl. 13-17
– Sted: Mødested ved Egebjerg Mølle, Alpevej 36, 5771 Stenstrup
– Pris: 250 DKK pr. deltager (inkl. guidet tur, koncert, snacks og kaffe/the)
– Deltagerantal: Max 25 personer
– Medbring: Tøj efter vejret, gode sko/støvler og vandflaske til turen
– Distance: Vi gå ca. 4-5 km i kuperet terræn
Tilmelding
Bliv en del af denne fejring af vores fælles Geopark Det Sydfynske Øhav.
Udfyld formular nedenfor eller send en SMS til +45 30 11 20 04 med dit navn, antal deltagere og dato for arrangementet.
Du modtager en bekræftelse på Mail eller SMS med betalingsmulighed og praktisk info inden for 24 timer.
Din tilmelding er først gældende, når betalingen er registreret.
Tilmelding er bindende ved betaling, men bliver du forhindret i at deltage er du velkommen til at give din plads til en anden. Giv mig i så fald besked herom.
.
